Bregningestenen

er en runesten fra Bregninge. Runestenen har været kendt siden 1627, hvor den sad i kirkegårdsdiget, men det siges, at stenen engang har stået på en høj i nærheden. I 1652 krævede kongen, at stenen kom til København, men den kom kun til Nysted, hvor den blev liggende på skibsbroen med indskriftsiden opad.

Her blev den bl.a. brugt til at banke tørfisk på i de næste ca. 150 år. I 1815 kom stenen til København, og i 1867 blev den flyttet til Nationalmuseet, hvor den nu står i Runehallen.

i 2017 blev der fremstillet en kopi, der nu står på pladsen foran Bregninge kirke.

Læs mere her

På Sakskøbingvej ved Døllefjelde Forsamlingshus er opstillet denne mindesten for afslutningen af den tyske besættelse af Danmark.

Mindestenen blev rejst i 1945.

Tekst:

5. maj 1945
Vi hovedet bøiede for overmagt
for Danmark kom i trængselsår svære
Ved modstandsaand og med Gud i pagt
vi atter vandt frihed og ære

Rejst af beboerne i Døllefjelde-Musse

På Enghavevej midt i Frejlev blev denne skulptur rejst i 2008? Den er lavet af billedhuggermester cand. art. Stig Christian Nielsen.

I et e-brev d. 24. september 2009 skriver Stig Christian Nielsen bl.a.:

Argumentet er opstillet permanent, men er udlånt af mig. Historien bag skulpturen er den, at jeg blev inviteret med i en udstilling inde i Kongens Have 2004. Udstillingen var arrangeret af dans billedhuggersamfund. og temaet var dialog. I processen indså jeg at jeg stod og baksede med et "argument", den sidste lille rest af noget barbarisk i vores civiliserede verden, den urkraft, der kløver alliancer.

Et skilt oplyser derudover:

På dialogens slagmark
er argumentet dit stærkeste våben
 

På Enghavevej øst for Frejlev har et kors som dette stået siden 1533 til minde om en af mange stridigheder mellem bønderne i Frejlev og lensmanden på Ålholm.

Læs mere om denne historie her!

Rundt om korset står en sten for hver af byens oprindelige gårde samt en med en nyere tekst, der hylder bøndernes kamp for deres rettigheder.

Tekst:

Korset ved vejen
vidner om daaden
øvet af bymænd
i kampen for ret
Senere slægter
holdt det i ære
Fri mand i kampen
aldrig blev træt

Over for huset er rejst en mindesten over Dan Trier Fink, der angiveligt boede der ved sin død.

På Gammelholm voldsted, hvor det oprindelige Fuglsang stod, er indrettet en gravplads for 3 medlemmer af familien de Neergaard, der ejede Fuglsang fra 1819 til 1947

I Gl. Fredsskov, godt gemt i skoven øst for vejen frem til dæmningen, ligger denne sten til minde om et af skovens tidligere ejerpar. Stenen er placeret lige over for en af skovens runddysser fra stenalderen.

På Røgbøllevej, ca. 1 km nord for Godsted findes denne sten, rejst til minde om skytte L. Hansen, der på dette sted blev skudt af en krybskytte. Læs mere om historien her!

Tekst:

Til minde om
skytte L. Hansen
som under udøvelse
af sin gerning blev skudt
paa dette sted
d. 7. juni 1916

På Sakskøbingvej ved Herritslev Kirke er opstillet denne mindesten for afslutningen af den tyske besættelse af Danmark. Mindestenen blev rejst i 1949-50.

Tekst:

(Christian d. 10.s monogram)
Vor frihed vor dyrebareste skat
blev vi berøved ved fjendelist brat
9. april 1040
Mørke over Danmark i fem aar laa
Landets sønner ofred liv saa vi kunne naa
5. maj 1945
Klokkerne ringed befrielsen ind
tolkende tak i hvert hjerte og sind

I krydset Solgårdsvej/Vestvej ved plejecenter Solgården er opstillet denne mindesten for etableringen af et fælles plejehjem for en række sognekommuner i 1959

Tekst:

Solgaarden
Rejst i 1959 i enighed af sognekommunerne
Døllefjelde-Musse, Herritslev,
Vester Ulslev, Nysted Landsogn.

Til gavn og velsignelse for hjemmets beboere

På Kettinge Mølle er opsat denne mindetavle for afslutningen af den tyske besættelse af Danmark.

Tekst:

Guds fred med vore døde
i Danmarks rosengaard
Guds fred med dem der bløde
af dybe hjertesaar

Kettinge-Bregninge kommune og en kreds af lokale borgere tog initiativ til indvielsen af møllen til mindesmærke, hvilket skete den 5/5 1946. Borgerne og kommunen finansierede omkostningerne.

Teksten stammer fra N.F.S. Grundtvigs salme om slaget ved Isted landsby den 25/7 1850.

I 2006 oprettedes denne plads tæt på Kettinge Mølle som et monument over Kettinge Bylav.

Billedkunstneren Erik Bischoff (1915-1995) boede i Nysted det meste af sit liv. Rundt om i byen ses flere af hans skulpturer.

Læs mere om Bischoff her!

Relief og figur opstillet i 2002 i forbindelse med apotekets 175-årsjubilæum.

Indtil 1917 udnævntes byfogeder/borgmestre af kongen/regeringen. Harald Julius Holck var den sidste kongeligt udnævnte borgmester i Nysted.

Dette monument er rejst 29/4 1917 i Skansean-lægget til minde om ham, bl.a. fordi han erhvervede Skanseområdet fra Ålholm og lod indrette et lystanlæg i skoven.

Tekst:

Til minde om
borgmester
Harald Julius Holck
reist som tak
for dette an-
læg af be-
boere i Nysted
by og birk
1. april 1917

I 1992 blev Gl. Torv omlagt til sit nuværende udseende. I den forbindelse blev denne vandkunst af Morten Stræde opført.

Desværre er den kegleformede opstalt til højre i sommeren 2010 blevet stjålet og sandsynligvis omsmeltet, og der er ingen forlydender om, at den vil blive erstattet med en ny.

Mindesmærket blev indviet den 15/9 1946. Det er rejst til minde over 10 USAske flyvere, der blev skudt ned over Rødsand den 9/4 1944 og af en fiskekutter bragt ind til Nysted havn.

Tilskyndet af lokale borgere tog kommunen initiativ til rejsningen af monumentet, og finansierede omkostningerne. Kæmner Rud Pantmann formgav arbejdet.

Flyvermonumentet består af et 1,60 m. bredt fundament stående på en sokkel. Den øverste del af fundamentet er udformet som bølger, og oven på dette er en propel fra det nedskudte bombefly anbragt. Midt på monumentet er en tavle med flyvernes navne, rang og numre påsat.

Mindesmærke for digteren og lægen Emil Aarestrup, der virkede i Nysted fra 1827-1838 og skrev en stor del af sine digte her.

Monumentet afsløredes 25. juni 1952.

Læs mere på Aarestrupforeningens hjemmeside eller på Wikipedia.

På havnen i Nysted ligger et anker, der sikkert er opfisket et sted ud for kysten, men der foreligger ikke nogen oplysninger om oprindelse eller placeringens hensigt. 

På på havnen i Nysted er opstillet denne mindesten for Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Den blev rejst 15. juni 1921 foran rådhuset, men 18. maj 1956 flyttet til havnen.

Tekst:

Sønderjylland
1864 - 1920
Danske I var
og
danske I blev

Rejst af by og land
Den 15. juni 1921

Mindesmærke for krigen i 1864 og for de 12 sårede soldater der døde på et lazaret etableret på Ålholm. Monumentet blev indviet 6/10 1865.

Tekst:

Dette Monument er opreist
den 6^te October 1865
af Beboere i Nysted
Landsognet og Herritzlev
i taknemlig Erindring om
de 12 Fædrelands Forsvarere
som i 1864 døde paa
Aalholms Lazareth

Mindesten for lægen, lokalpolitikeren og lokalhisto-rikeren Carl Adam Hansen, der boede i Nysted fra 1875 til sin død i 1927 og som tegnede og skrev om Nysted og dens historie.

Hans vigtigste værker er Nysteds historie, der udkom i 1909 i anledning af byens 500 års købstadsjubilæ-um og Nystedkrøniken, der påbegyndtes i 1900 og blev videreført til omkring 2006 med kortere afbry-delser.

Stenen blev rejst d. 5. december 1950 på Søvej, der pådet tidspunkt hed C.A.Hansensvej.

Mindesten for skovridder på Ålholm C. Kann. Des-værre er stenen nærmest ulæselig. Det ville pynte med en ophugning, eller blot en opmaling. Neden-stående er, hvad vi har kunnet udtyde.

Tekst:

Til minde om
skovridder C. Kanns
virksomhed
i grevskabets skove
fra 1875 til 1918

På havnen i Stubberup ligger et anker, der sikkert er opfisket et sted ud for kysten, men der foreligger ikke nogen oplysninger om oprindelse eller placeringens hensigt. 

På Tågense Engvej er på et ukendt tidspunkt etableret en stenkreds med et træ i midten og nedenstående sten med inskription. 

På Vantorevej findes denne stenkreds med et træ i midten og en sten med indskriften: Vantore bylaug.

Mindesten over D.G. Monrad, der var præst ved V. Ulslev Kirke fra 1846-1848 mens han lavede forarbejdet til Grundloven.

Han blev senere i flere omgange biskop over Lolland-Falster og var i perioden fra 1853-1864  minister for forskellige områder, bl.a. statsminister (konseilspræsident) fra dec. 1863-juli 1864.

Mindestenen er opsat i 1999.

i 2015 blev denne træskulptur, forestillende Monrad fremstillet, muligvis af det træ, hvis stub statuen er opstillet på.

I krydset Skovgårdsvej/Tamrodsvej i V. Ulslev er opsat denne mindetavle for afslutningen af den tyske besættelse af Danmark. Mindestenen blev indviet 5. maj 1946.

10 af sognets beboere tog initiativ til rejsningen af stenen, og omkostningerne blev finansieret ved indsamling blandt sognets beboere. Teksten er forfattet af Else Ottosen i Vester Ulslev.

Tekst:

(Christian d. 10.s monogram)
5. MAJ 1945
Mørke dage langsomt skred
Terror vold, vi alle led
Denne sten et minde være
Danmarks frihed - faldnes ære
____________

Rejst af beboere i V. Ulslev Sogn

Ved gadekæret i Ø. Ulslev er opstillet denne mindesten for afslutningen af den tyske besættelse af Danmark.

Mindestenen blev rejst 5. maj 1946.
Det var formentlig sognerådsformanden, Sigurd Christoffersen og lærer ved Godsted skole Ejner Jørgensen, der tog initiativ til rejsningen af stenen.

Tekst:

(Christian d. 10.s monogram)
Mørke sværd og voldstid endte
Frost af muld i vej da sendte
sten som staar for folk at melde
magt ej mer, men ret skal gælde

Ved den vestlige ende af Ålholm Parkvej står denne stele til minde om Frederik Christian Raben (1769-1838), greve til Ålholm (Christiansholm) 1781-1838.

Stelen har en lang inskription på begge sider affattet på latin: Se teksten her!

Syd for Ålholm Parkvej godt gemt af vejen, men med udsigt over vandet til Nysted, står denne buste af Frederik Christian Raben (1769-1838), greve til Ålholm (Christiansholm) 1781-1838.

F. C. greve af Raben
Født paa Aalholm
23^de marts 1769,
Død i Rio Janeiro
6^te juli 1838

Busten er sandsynligvis lavet, eller i det mindste placeret her foran det lille lysthus i den renoverede park, omkring 1890.